AFTALER

Køb af forbrugsvarer og forbrugsgarantier

1) MÅL

At sikre forbrugeren beskyttelse og styrke hans tillid til køb af varer i andre medlemsstater ved fastsættelse af et minimum af fælles regler, der er uafhængige af salgsstedet.

2) FÆLLESSKABSFORANSTALTNING

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed.

3) INDHOLD

1. Direktivet vedrører lovpligtig garanti og handelsmæssige garantier.

Begrebet lovpligtig garanti omfatter enhver juridisk beskyttelse af køberen mod mangler ved den købte vare, som er en direkte følge af lovgivningen, og som altså er en følgevirkning af kontrakten. I direktivet tales der således om princippet om, at en vare skal være i overensstemmelse med købsaftalen.

Begrebet handelsmæssig garanti består i modsætning hertil af en tilkendegivelse af garantigiverens vilje til selv at tage ansvaret for visse mangler. I direktivet tages spørgsmålet om lovpligtig eller handelsmæssig garanti ikke op til debat. Begrebet "garanti" dækker således kun handelsmæssige garantier, der defineres som følger: "enhver forpligtelse, som en sælger eller en producent uden prisforhøjelse indgår i forhold til forbrugeren om at refundere købesummen, bytte eller reparere varen eller på anden måde tage sig af varen, hvis den ikke svarer til oplysningerne på garantien eller en reklame desangående".

2. Ved forbrugsvare forstås enhver løsøregenstand undtagen:

• varer, som sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold til lov;
• vand og gas, medmindre disse varer sælges i et afgrænset volumen eller i en bestemt mængde;
• elektricitet.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at "forbrugsvarer" ikke omfatter brugte genstande, som sælges på en offentlig auktion, hvor forbrugerne har mulighed for selv at være til stede under auktionen.

Til gengæld gælder direktivet for aftaler om levering af forbrugsvarer, som først skal tilvirkes.

3. Forbrugsvarer skal være i overensstemmelse med købsaftalen. Forbrugsvarer formodes at være i overensstemmelse med aftalen, hvis de ved leveringen:

• er i overensstemmelse med sælgers beskrivelse af dem og har den beskaffenhed, der svarer til en vareprøve eller model, som sælger har forelagt forbrugeren;
• er egnet til de formål, som varer af samme type sædvanligvis anvendes til;
• er egnet til et særligt formål, som forbrugeren ønsker at de skal kunne anvendes til, når han har gjort sælger bekendt hermed på tidspunktet for aftalens indgåelse, og sælger har accepteret dette;
• har en kvalitet og egenskaber, som er tilfredsstillende under hensyn til deres art og de offentlige erklæringer, der er afgivet om dem af sælgeren, producenten eller dennes repræsentant.

4. Sælgeren er ansvarlig over for forbrugeren for mangler, der består på tidspunktet for varens levering til forbrugeren, og som viser sig senest to år efter leveringen, medmindre forbrugeren på tidspunktet for indgåelsen af aftalen kendte eller ikke med rimelighed kunne være ubekendt med manglen.

5. Sælgeren er ikke ansvarlig, når varen ikke er i overensstemmelse med offentlige erklæringer afgivet af producenten eller dennes repræsentant, hvis sælgeren godtgør:

• at han ikke var bekendt med og ikke havde rimelig grund til at være bekendt med den pågældende erklæring;
• at han har rettet den pågældende erklæring på tidspunktet for salget;
• at beslutningen om at købe ikke har kunnet være påvirket af den pågældende erklæring.

En manglende overensstemmelse, der skyldes forkert installation af forbrugsvaren, betragtes som varens manglende overensstemmelse, når installation af varen indgår i købsaftalen og er udført af sælger eller på dennes vegne. Dette gælder ligeledes, hvis forbrugeren selv installerer en vare, der er beregnet hertil, og den ukorrekte installation skyldes en mangel i installationsvejledningen.

6. Mangler, der viser sig inden seks måneder efter leveringen, formodes at have eksisteret på dette tidspunkt, medmindre:

• det modsatte bevises;
• denne formodning er uforenelig med varens eller manglens art.

7. Når en mangel anmeldes til sælgeren, kan forbrugeren kræve:

• gratis reparation eller ombytning af varen inden for en rimelig frist og uden væsentlig ulempe for forbrugeren;
• og hvis det viser sig umuligt eller uforholdsmæssigt at reparere eller bytte varen, eller hvis sælgeren ikke har iværksat afhjælpningen inden for en rimelig frist eller uden væsentlig ulempe for forbrugeren, enten et passende prisnedslag eller ophævelse af kontrakten.

Det vil ikke være muligt at hæve købet, hvis den manglende uoverensstemmelse er uvæsentlig.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at forbrugeren for at kunne gøre sine rettigheder gældende skal underrette sælger om den manglende overensstemmelse senest to måneder efter, at han har opdaget den.

8. Hvis den endelige sælger er ansvarlig over for forbrugeren for en manglende overensstemmelse, som skyldes en handling eller en undladelse begået af producenten, en tidligere sælger i samme aftalekæde eller en anden mellemmand, skal den endelige sælger have ret til at rejse krav over for den ansvarlige person i aftalekæden i henhold til national lovgivning.

9. Enhver garanti, der ydes af en sælger eller af en producent, binder garantigiveren i retlig henseende efter de regler, der er fastsat i garantidokumentet og i reklamer desangående. I garantien skal stå, at forbrugeren har lovfæstede rettigheder, og det skal klart fremgå, at disse rettigheder ikke påvirkes af garantien. Det skal herefter i et enkelt og forståeligt sprog angives, hvad garantien indeholder og hvilke oplysninger, der er nødvendige for garantiens opfyldelse, navnlig garantiens varighed og geografiske omfang samt garantigiverens navn og adresse.

På anmodning af forbrugeren skal garantien gives skriftligt eller i en anden holdbar form. Den medlemsstat, hvor forbrugsvaren markedsføres, kan på sit område kræve, at garantien udfærdiges på et eller flere af de officielle fællesskabssprog.

Selv om en garanti er i modstrid med kravene i direktivet, har dette ikke betydning for garantiens gyldighed, og forbrugeren vil stadig kunne kræve garantien opfyldt.

10. Kontraktbestemmelser eller aftaler, som er indgået med sælgeren, og som direkte eller indirekte ophæver eller begrænser rettighederne i henhold til dette direktiv, er ikke bindende for forbrugeren.

11. Medlemsstaterne kan vedtage strengere bestemmelser, der er forenelige med traktaten, for at sikre forbrugeren et højere beskyttelsesniveau.

12. Senest i 2006 aflægger Kommissionen rapport om anvendelsen af dette direktiv til Europa-Parlamentet og Rådet.

4) FRIST FOR MEDLEMSSTATERNES GENNEMFØRELSE AF BESTEMMELSERNE

01.01.2002

5) IKRAFTTRÆDELSESDATO (hvis forskellig fra punkt 4)

07.07.1999

6) REFERENCER

EFT L 171 af 07.07.1999

7) VIDEREFØRELSE AF ARBEJDET

Kommissionen skal i forbindelse med den rapport, som skal aflægges senest i juni 2006 om anvendelsen af direktivet, bl.a. undersøge spørgsmålet om eventuel indførelse af direkte producentansvar.

8) KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER